Inden du når Borgring, begynder fortællingen allerede under dine fødder. På Kongestien bliver du taget med på en rejse gennem Harald Blåtands visioner, vikingetidens virkelighed og det gigantiske arbejde, der lå bag byggeriet af ringborgene.
Skridt for skridt nærmer du dig ikke bare Borgring – men også forståelsen af, hvad den betød.
Langs Kongestien hører du om tusindvis af tons jord, millioner af græstørv og utallige træstammer, der skulle flyttes og formes. Du får indblik i, hvordan arbejdet blev organiseret, hvem der beordrede det – og hvad formålet egentlig var.
Undervejs har du selveste Harald Blåtand som følgesvend – med et glimt i øjet og kommentarer, kun en konge kan slippe afsted med.
Sted: Vikingeborgen Borgring, Kongestien
Adresse: Rindstedvej 190, Lellinge, 4600 Køge