Lys på Borgring

Dato: 29. august 2021

Tid: 19:00 - 22:00

Sted: Vikingeborgen Borgring

Pris: 0 - 45 kr.

Hvad kan jeg opleve?

Søndag d. 29. august har du mulighed for at komme helt tæt på den mystiske lyskilde, der hver aften oplyser Vikingeborgen Borgring.

Måske har du set lyset, når du har kørt forbi Lellingeafkørselen på E47-motorvejen. Måske har du undret dig over, hvad det er, der lyser. Og måske har du haft lyst til at undersøge det nærmere. Hver aften tændes lyset på Vikingeborgen Borgring nemlig, inden det igen slukker tidligt næste morgen.

Søndag d. 29. august har du mulighed for at komme helt tæt på den mystiske lyskilde, når Vikingeborgen Borgring helt eksklusivt holder aftenåbent for at markere, at sommeren lakker mod enden og vi går mørkere tider i møde.

Undervejs på aftenen vil det være muligt at komme på en helt særlig aftenomvisning sammen med museumsmedarbejder Isabella L. Konge. Her vil du blive klogere på opdagelsen af Borgring, og hvilken betydning ringborgen har i forhold til landets andre ringborge.

Det vil også være muligt selv at gå en tur på det store, grønne terræn i skæret af funklende fakler. Her vil der være tid til fordybelse og nærvær med dig selv og dine nærmeste, mens du drømmer dig tilbage til vikingernes storhedstid.

Da Vikingeborgen Borgring ikke har åbent til daglig, er der ingen toiletfaciliteter tilknyttet stedet.

Det er tilladt selv at medbringe mad og drikke til picnic, men kaffen skal købes i ankomstcontaineren.

Hunde er velkomne så længe disse holdes i snor under besøget.

Vejledende program
19.00: Dørene åbner (mulighed for picnic i det fri)
19.45: Aftenomvisning
20.15 / 20.30 (cirkatidspunkt): Lyset på Borgring tændes
22.00: Dørene lukker

Praktisk info:
Adresse: Vikingeborgen Borgring, Ringstedvej 190, 4600 Køge
Dato & tidspunkt: 29. august 2021, 19.00-22.00
Alm. billetpris: 45 kr.
Køge Museumsforening billetpris: 35 kr.
Årskortholder billetpris: 0 kr.

Billetter kan også købes i ankomstcontaineren med mobilepay - vi tager ikke dankort eller kontanter.

Vikingeborgen ligger lige ved afkørsel 33 Lellinge på E47.
Få rutevejledning via Google maps