Hanna Halsebakke

Hanna Halsebakke (f.1995, Oslo, Norge) er uddannet fra Kunstakademiet i Oslo og København med fordybelse i grafik. Inspireret af det marine mikrokosmos og botaniske illustrationer skaber hun et fiktivt økosystem. Hun arbejder blandt andet med tegning, collage, botanisk tekstilfarvning, blækproduktion, koldnålsradering og non-toxic printmaking. På julemarkedet vil man bl.a. kunne købe hendes værker i koldnål, gelétryk/monotypi og botanisk blæk.