Køge Huskors

Historien om Køge Huskors skal give et indblik i, hvor anklagerne om hekseri typisk kom fra. Mange tror, at det er præster eller konger, der stod bag de fleste sager, men det var i langt de fleste tilfælde de lokale folk, som kunne finde på at beskylde særlinge og udskud eller folk, man gerne ville skaffe sig af med.

Til sidst er der to små uddrag og en gengivelse af et forsidebillede fra det kildemateriale, der gør, at vi ved så meget om netop denne sag. Her kan eleverne få mulighed for at stifte bekendtskab med kildemateriale, hvor der eventuelt læses højt for at gøre sproget mere forståeligt.

Historien om Køge Huskors 

I meget gamle dage, nemlig i 1608, begyndte det at spøge i huset på hjørnet ved Køge Torv, som tilhørte familien Bartskjær. Mange mærkelige ting skete i de følgende år. Familien kunne pludselig høre høns klukke, som de ikke havde. To af børnene blev syge, og en tredje fik underlige kramper. Og manden i huset, Hans Bartskjær, følte det, som om han blev mast af en stor tung sæk, når han lagde sig til at sove. Tiden gik, og man forstod ikke, hvorfor disse trolddomme ramte huset på hjørnet, men mange talte om det i byen!

En dag blev Hans uvenner med en kvinde fra byen, Johanne. Der gik ikke længe efter dette skænderi, før Hans og hans kone Anna var overbeviste om, at Johanne var en heks. Hun var den, som havde forbandet deres gård og derfor skyld i al deres ulykke. 

De anklagede i 1612 Johanne for hekseri på deres gård. Senere anklagede de også hendes tjenestepige, at hun skulle have tisset i kirkens døbefont i et forsøg på at komme af med sin halten. I alt endte 15 kvinder med at blive dømt for hekseri. Det er dén proces, der i dag bliver kaldt Køge Huskors.

Selvom Hans og Anna måske har troet på, at der har været hekseri på deres gård, så har kvinderne nok været uskyldige. Man forklarede ofte ting, man ikke forstod, og som var dårlige, med, at det var hekses værk. Derfor kunne de få skyld for, at vejret var dårligt, dyrene var syge, eller mælken var sur. Men hekse kunne også hjælpe. Så mange gik til dem for fx at kurere sygdom eller dæmpe smerter.

Kilder: 

Køge huskors af Anna Bartskjær - Johan Brunsmand: 'Køge Huskors med indledning ved Anders Bæksted', Danmarks Folkeminder nr. 61 (København, 1953).

Anna beskriver i sine erindringer de mystiske ting, der skete i huset:

• ”Det første vi fornumme det onde i vort hus, var en nat min saglige husbonde Hans Barskiær oc jeg laa i vor seng, da kom der under voris hovet, som en høne der klukker sin kyllinger tilsammen. Hvoraff vi bleffve ganske forfærdede oc redde […]”

Her vises der, at selvom man har været uskyldigt anklaget for noget, kan det hænge ved resten af livet. Var man tidligere blevet anklaget for at være heks, havde man fået ødelagt sit gode navn og rygte. Endnu værre var, at ideen ikke døde, fordi man blev frikendt, og man kunne derfor med stor sandsynlighed risikere at blive anklaget igen, så snart noget nyt skete. Således var Johanne i 1602 blevet beskyldt for hekseri af Kirsten Snedkers og blev derfor igen et let offer, da Hans og Anna senere beskyldte hende for at være heks: 

• ”[…] en troldqvinde ved naffn Johanne Thomesis fattede en svar vrede oc had til bemelte Hans Barskiær. […] Johanne Thomesis som pleyede i førsten at hafve god kundskab med Hans Kræmmer oc offte kiøbsla med hannem, bleff aff en anden troldqvinde ved naffn Kirsten Snedkers udlagt for at have gemeenskab med saadanne folk, oc der det kom i rycte, vilde hand som en mand der haffde afsky til saadan pak ikke mere kiendis ved hende oc om hand nogen tid møtte hende paa gaden, gik hand hende forbi, som hand ikke vidste hvem han var.”