Karl Hansen Reistrup

1863-1929

Fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet var Karl Hansen Reistrup en af Kählers keramiske værksteds mest toneangivende kunstnere.

Frederik Karl Kristian Hansen, som han egentlig hed, var udlært som porcelænsmaler og derefter som billedhugger og maler fra Kunstakademiet. Siden blev han ansat som porcelænsmaler på den Kgl. Porcelænsfabrik. Han havde altså en solid kunstnerisk ballast, da han i 1888 kom til Kählers keramiske værksted og blev værkstedets kunstneriske leder. Navnet Reistrup tog han efter farens fødeby.

Kähler havde satset meget på produktionen af kakkelovne, men en nedgang i byggeriet gjorde, at man sadlede om og kastede sig over den fremspirende kunstnerkeramik. Ansættelsen af Reistrup var et led i denne nye satsning. Han blev ansat som maler og modellør hos Kähler, og samme år var Kähler med på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København, hvor Kähler fik medalje for Reistrups porcelænslignende "Forårsvase" med blå glasur og forgyldning.

Da Kähler udviklede den røde lustre, en metallisk skinnede rød glasur, i 1889, tog Reistrup hurtigt denne nye glasur til sig. Lustrens metalliske overflade skabtes ved at brænde et tyndt lag kobbersalte ind i overfladen på en allerede brændt genstands hvide tinglasur. l anden brænding reduceredes ilten i ovnen, og kobberet skiftede farve fra grønt til skinnende rødt. Det blev til en sølvmedalje for Reistrups lustregenstande på verdensudstillingen i Paris i 1889, og mange andre priser fulgte på nationale og internationale udstillinger i de følgende år. Reistrups lustregenstande produceredes i gipsforme og kom dermed ud i stort antal til de hungrende forbrugere.

Reistrup var glad for dyr og formgav eksempelvis katte, ænder, fugle, fisk og frøer på skåle, krukker og askebægre. Man ved, at han i sin ungdom ofte gik i zoologiske haver. Han var især glad for løver, som både blev lavet i keramik, men også cementløver, der stadig står mange steder i Næstved. Løverne er fanget i mange forskellige positurer. Der er den afslappede løve i løveburet, løven, der sniger sig ind på byttet, løven i spring og løvernes konge i statelig positur. Der findes adskillige tegninger af løver fra Reistrups hånd. For eksempel har han skildret løven "Prins", der blev udstillet i det omvandrende Scholtz' Menageri, der kom forbi Næstved i 1892. Også heste og ryttere har Reistrup modelleret og malet mange gange. Figuren "Kyrassér" (kavalerisoldat med harnisk) er nok noget af det første, han skabte for Kähler. Den skulle med på udstillingen i 1888. En beslægtet kunstner, som Reistrup måske har ladet sig inspirere af, er den franske skulptør Antoine-Louis Barye (1796-1875). Hos Barye ses de samme kraftfulde, til tider drabelige, dyremotiver, der dog er fremstillet i et andet medie, nemlig bronze.

Som andre kunstnere i slutningen af 1800-tallet hentede Reistrup også motiver i den nordiske mytologi. Et godt eksempel er fremstillingen af "Thor og Midgaardsormen" fra 1893.

Hos Kähler eksperimenterede man kortvarigt med underglasurmaleri, hvilket resulterede i genstande, der havde stor lighed med de samtidige porcelænsgenstande fra blandt andet Bing & Grøndahl. Det gik man nu hurtigt bort fra igen.

Monumentale keramiske udsmykninger prydede mange moderne byggerier omkring år 1900 i byer som Wien, Glasgow og Barcelona, og også i Danmark blomstrede keramikken frem på nyt byggeri. Karl Hansen Reistrup stod bag en lang række af disse udsmykningsopgaver ofte i samarbejde med arkitekten Hack Kampmann. Det gjaldt blandt andet udsmykningen af Aarhus Teater. Derudover har han skabt krage- og ørnefrisen til Martin Nyrops rådhus i København, udsmykninger til Marselisborg Slot og adskillige andre. En del af Påfuglefrisen kan ses i Grønnegades Kasernes Kulturcenter i Næstved.

Efterhånden som nye kræfter kom til hos Kähler, og Reistrups tidligere så populære lustreglaserede keramik gik af mode, trådte Karl Hansen Reistrup mere i baggrunden. Det var især i forhold til de mindre keramiske genstande. Han blev ved at udføre udsmykningsopgaver og virkede også som bogillustrator i blandt andet Ingemanns romaner, en lang række børnebøger som Robin Hood og Den sidste mohikaner og adskillige julehæfter.

Udvalgte værker

"Pelikanvasen", rød lustre, 1899
Askebæger med snog, 1905
Figur, løve, rød lustre, 1890'erne
Figur, løve, u. å.
Vase med høns, ca. 1905
Edmund Walden: Falkevinge : en fortælling fra Urskoven, 1953