Opgave 5

Hvornår er det i orden at løbe fra en aftale?

I udstillingen på Danmarks Borgcenter i Vordingborg kan I se, hvordan et gyldigt dokument så ud i middelalderen. Her er et billede af dokumentet.

 

Kroningsbrevet, som I nu skal høre om, var et dokument som dette.

 

Da Margrete var 44 år havde hun samlet Sverige, Norge og Danmark i en union - Kalmarunionen - og regerede reelt over hele Norden.

Margrete, hendes søn Erik (som var konge), stormændene og højtstående folk fra kirken forhandlede i Kalmar om, hvem der skulle bestemme i hvilke lande og hvordan. Alle ønskede maksimal indflydelse.

Forhandlingerne udmøntede sig i to dokumenter, som stadig findes. Men de er meget forskellige både i udseende og indhold.

 

Det ene er Kroningsbrevet.

Kroningsbrevet er, som et retsgyldigt dokument skulle være. Det er skrevet på pergament og underskrevet med hængende segl af 67 højtstående personer fra alle tre riger: kongelige, stormænd og gejstlige. Kroningsbrevet er kortfattet og giver kongemagten ret frie hænder i Kalmarunionens tre riger: Norge, Sverige og Danmark.

 

Det andet er Unionsdokumentet.

Det er ikke et retsgyldigt dokument. Det er skrevet som en kladde på papir og har 10 påtrykte segl, som vi ikke længere kan tyde. Unionsdokumentet har 9 paragraffer, der detaljeret beskriver, hvordan forholdene i de tre riger skulle være.

Det var Margretes ansvar at få papirkladden, altså Unionsdokumentet, skrevet på pergament og underskrevet med hængende segl. Men hun lod det aldrig ske! Og Kroningsbrevet blev dermed det gældende dokument.

Vi har udvalgt nogle passager fra de to dokumenter, som I skal læse. Hold øje med, hvilken indflydelse Margrete ønsker, og hvilken indflydelse de andre landes magtfulde mænd ønsker. 

 

Her er et uddrag af Kroningsbrevet:

Der står:

  • Gud lønne fremdeles vor kære frue, dronning Margrete, for alt godt. Hun har handlet over for og omgåedes med os i disse tre kongeriger og har stået i spidsen for disse fornævnte riger, således at alle vi, der bygger og bor i disse fornævnte riger, ingen beskyldninger retter mod hende, men ønsker, at Gud må give hende himmerige til gengæld for, som hun har omgåedes og behandlet os, og vi takker hende gerne for alt godt og (vil) at alle disse foranskrevne punkter og artikler med Guds hjælp skal blive urokkelige og faste i Guds navn, således som skrevet overfor. Til større sikkerhed for alle disse foranskrevne punkter og artikler har alle vi fornævnte med vor vilje og vort vidende ladet vore segl hænge under dette brev ...

 

Her er to uddrag af Unionsdokumentet:

De handler om hhv. arveretten og om selve lovtekster.

Om arveret

  • Og altid en af kongesønnerne - hvis Gud vil, at der findes nogen - skal disse tre riger vælge, og han skal vedblive at være konge, og der skal ikke være flere, således som tidligere sagt. Skulle det ske, at kongen dør barnløs - hvilket Gud forbyde - da skal rigets rådgivere og mænd efter deres bedste samvittighed vælge og tage en anden, hvem Gud giver dem nåde til, og den de mener, det vil være rigtigst og forstandigst over for Gud og nyttigst for rigerne.

 

Om lovtekster

  • Fremdeles skal kongen i Danmark styre og råde med sit rige over borg og fæstning, over lov og dom, således som det er lov og ret, og kongen har ret til og bør gøre, og ligeledes i Sverige og i Norge, efter deres lov og ret, og hvad kongen der har ret til og bør gøre; og ingen lov eller ret skal føres ud af det ene rige og ind i det andet, når den ikke tidligere har været lov og ret der, men kongen og hvert rige skal forblive ved sin egen lov og ret, således som det før er sagt, og hvert bør forblive.

 

Markér nu på linjen i opgavehæftet, hvor meget magt Margrete ville have haft, hvis hun havde holdt sit ord og gjort Unionsdokumentet retsgyldigt.

Sprog
Dansk