Gåden

Det er en gåde, hvorfor Kong Valdemar Atterdag lod sig begrave på Vordingborg.
Valdemar Atterdag.

 

Kong Valdemar Atterdags far, mor og søskende er begravet i Sorø Kirke. Men Kong Valdemar Atterdag valgte som den eneste konge nogensinde i danmarkshistorien at lade sig begrave på en borg - i et kongeligt borgkapel på Vordingborg. Det var højst usædvanligt.

Ingen ved 100%, hvorfor Kong Valdemar Atterdag tog den utraditionelle beslutning. Og ingen ved helt, hvorfor valget af mange mulige faldt på Vordingborg.

For at kunne komme med jeres bud på gådens løsning, skal I nu arbejde med nogle opgaver om personen Valdemar Atterdag og den tid, han levede og regerede i

I skal lære Valdemar Atterdag at kende og leve jer ind i hans liv som Danmarks konge. Til sidst skal I komme med et bud på gådens løsning: Hvorfor han valgte at lade sig begrave i Vordingborg.

Hvis I er i tvivl om noget, så spørg jeres lærer. Husk at downloade opgavehæftet, som I kan arbejde i.

Det kan I hente her: Opgavehæfte_Atterdag.pdf

I kan arbejde direkte i pdf-filen.

Hvis jeres lærer har valgt at printe et opgavehæfte til jer, så er det naturligvis det, I skal bruge.

Til slut mødes I med jeres klasse og diskuterer, hvorfor Atterdag måske valgte, som han gjorde.