Rundvisning i de arkæologiske udgravninger ved Åhøjgård // 17.09

Kom og hør hvad vi undersøger, når vores arkæologer viser rundt i udgravningerne ved Skensved Ådal.

Dato: 17. september - 20. august 2023

Tid: 16:00 - 17:00

Sted: Museum Sydøstdanmark

Pris: Gratis adgang

Over de sidste 20 år har udgravninger afdækket store dele af området omkring Ølsemagle landsby, og i dag er det et af de absolut bedst undersøgte områder på Sjælland.
Undersøgelserne har vist, at stedet har været tæt befolket langt tilbage i tid og har forandret sig mange gange gennem tiden. Det viser sig dog også at der stadig er mange spørgsmål at besvare før området omdannes til at håndtere fremtidens vandafledning.

  • Hvordan har menneskene levet af - og med - landskabet?
  • Hvilken sammenhæng er der mellem vand og begravelser af de døde?
  • Hvad skabte de første landsbyer på stedet?
  • Hvad betød en klimakatastrofe i 500-tallet for områdets beboere?

Rundvisningerne sker i forbindelse med KlimaX Festivalen og er en del af Køge Kommunes Idræts-, Kultur- og Frititidsplan for den nye bydel Køge Nord Skovby. Læs mere om KlimaX Festivalen her:Se mere her: https://www.klimaxfestival.dk/


Praktisk info

Dato og tid: 17. september kl 16 (kom gerne lidt før)
Pris: Gratis
Mødested: Ved skurvognen i bunden af markvejen ud for Egedesvej 15, 4623 Lille Skensved. 

Parkering: Der er kun et begrænset antal parkeringspladser ved skurvognen. Kørsel til udgravning sker på eget ansvar. Kom gerne til fods eller på cykel, og ellers henstiller vi til, at man parkerer ved Køge Nord station. Herfra er der en gåtur på ca 1500 m til mødestedet.

Husk praktisk fodtøj, da vi bevæger os over ujævnt terræn.

Rundvisningen er ikke egnet til meget gangbesværede.


Velkommen til vikingernes verden på Køge Museum

Velkommen til Vølver, Guld og Guder.

Glæd dig til at tage med på en rejse til vikingetidens myter,
mysterier og mytologi, når vi slår dørene op til en verden af
forskning, debat og tolkninger.

Se flere arrangementer

Er du klar til flere spændende talks, debatter og samtaler om vikingetiden?

Bliv klogere på Vølverne

Hvordan udspillede livet sig for tusind år siden? Rigtig meget efterlader næsten ingen spor – skikke, traditioner, tanker, tro, vaner. Derfor er hvert fund blot en lille brik i et meget stort puslespil, der nok aldrig kan samles fuldstændigt. Det kræver fortolkninger og forestillinger at gendanne de manglende brikker, og arkæologerne kan være rygende uenige om, hvordan en brik skal se ud, eller om den skal vende den ene eller den anden vej.