Lerhuset v/ Mette Styrbæk

Med inspiration i de danske og japanske traditioner fremstiller jeg primært mit stentøjs unika keramik ved drejeskiven i mit værksted ”Lerhuset” i Gilleleje. Jeg arbejder funktionelt med små serier af brugskunst, bl.a. kopper, skåle mm. Derudover arbejder jeg også med større drejede unika værker, hvor den klassiske cylinderform går igen med forskellige udtryk og størrelser. Gentagne dekorationer afspejler mine værker og binder brugskunst og unika sammen.