Velkommen til Næstved Museum
Næstved Museum er oplevelser og historiefortælling for alle aldre - tag familien med og oplev middelalderbyens historiske udvikling.
Høstmarked i museumshaven // 15.10.2025
Traditionen tro indbydes der til familiehygge i museets have ved Helligåndshuset, når dette års Høstmarked løber af stablen.
Dato: 15. oktober 2025
Tid: 10:00 - 16:00
Sted: Næstved Museum
Pris: Gratis adgang
Høstmarkedet ved Næstved Museum har siden år 2000 været en fast efterårstradition, hvor historie, håndværk og hyggelig markedsstemning mødes i museets have.
Her kan hele familien opleve den glødende esse hos smeden, høre fortællinger fra vikingerne, lytte til middelaldermusik og gå på opdagelse blandt boder med lokale varer, kunsthåndværk og smagsprøver.
Inde på museet bydes der på små foredrag, og man kan komme med på en spændende byvandring i Næstveds historiske gader.
Børnene kan være kreative med kastanjedyr eller deltage i sjove aktiviteter, mens de voksne kan nyde kaffe og hjemmebag i Æblecaféen. Høstmarkedet byder på både oplevelser, viden og hygge.
Markedets mange indslag er støttet af Mærk Næstved
Uldbutikken – lune og lækre uldvarer.
Kildens Honning – smagsprøver, salg og fortællinger om biernes verden.
Kysøko – most og sprøde æbler fra plantagen i Kyse.
LouHouLee – smukke macramé-varer.
Det lille Orangeri – planter, binderi og unik brugskunst.
Kurveflet – flot håndværk i pileflet.
Ildsmeden – levende demonstration af smedeteknikker gennem tiden.
Vikingeforeningen Gungnir – fortællinger om vikingernes liv samt salg af kryddersalte og halskæder.
Mogenstrup Kildelaug – børneaktiviteter og historier om den helbredende Sankt Mogens kilde.
”Kastanje Hygge” – lav fantasifulde dyr af kastanjer
Sækkepibespilleren Jens – musik og fortællinger fra middelalder og renæssance.
Æblecaféen (Museumsforeningen) – kaffe, saft og hjemmebag med æbler.
Praktisk info
Adresse: Næstved Museum, Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 16. oktober 2025
Tidspunkt: 10.00 - 16.00*
Pris: Gratis adgang
* Kastanje Hygge starter 10.30
Mogenstrup Kildelaug inviterer publikum til at prøve kræfter med renæssancedans, hvor alle kan være med. Til tonerne af levende musik fra Jens Hørring Olsen guides deltagerne gennem de gamle trin og danseformer, så både børn og voksne får en sjov og stemningsfuld oplevelse.
Praktisk info
Adresse: Næstved Museum, Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 16. oktober 2025
Tidspunkt: 11.00 + 14.00
Pris: Gratis
Mere information følger ...
På turen gennem Næstveds gader møder vi både lokal- og verdenshistorie. Købmænd, munke, håndværkere, soldater og fattige har alle sat deres spor i byen – nogle kender vi ved navn, andre gennem kilder.
Tag med museumsformidler Henrik Mors på en levende byvandring, hvor historien springer fra middelalder til jernbanens tid, krydret med sjove anekdoter og finurlige fortællinger.
Praktisk info
Adresse: Næstved Museum, Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 16. oktober 2025
Tidspunkt: 14.00 - 16.00 (kom gerne lidt før vandringen starter)
Pris: 50 kr.
Eventuelt overskydende billetter sælges i løssalg på arrangementsdagen.
OBS! Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber din billet i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.
Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldinger.
Velkommen til Næstved Museum
Næstved Museum er oplevelser og historiefortælling for alle aldre - tag familien med og oplev middelalderbyens historiske udvikling.
Få nyheder før alle andre
Tilmeld dig museernes nyhedsbrev og bliv den første til at få besked om tilbud, udstillinger, arrangementer og unikke fordele. Modtag også nyheder om udgravninger og forskningsresultater.