Overordnet definerer Museum Sydøstdanmark sin formidlingsstrategi i relation til fem publikumsrettede hovedområder:
De fire hovedområder hviler på et fagvidenskabeligt grundlag og udgør tilsammen en samlet formidlingsplatform, hvor de enkelte fortællinger bliver indbyrdes forbundet.
På Museum Sydøstdanmark bidrager alle faggrupper til museumsgæsternes oplevelser. Formidling er på den måde ikke en funktion, der bliver sat på til sidst, når forskning, udstillinger og undervisning er tilrettelagt. Formidling er en integreret praksis. Formidling bliver tænkt, tilrettelagt og praktiseret i et tæt samarbejde mellem de enkelte udstillingshuse og Kulturarvsenheden. Medarbejderne fra forskellige fag er organiseret i teams, der er knyttet til hver sin afdeling (hhv. Møn, Næstved, Køge og Danmarks Borgcenter i Vordingborg).
Formidlingen skal ramme et bredt udsnit af befolkningen aldersmæssigt og socialt og bør – om muligt – relatere sig til samfundsrelevante spørgsmål. Formålet er at bruge den viden, som findes på museet til at skabe værdi og identitet både lokalt, nationalt og internationalt samt at skabe kortere vej mellem genstande, fund, viden og formidling.
Kulturarvsenheden skal leve op til museumslovens krav om formidling (§2 og §14) samt museets egen overordnede visions- og strategiplan. Desuden arbejdes der efter anbefalingerne fra projektet Kulturarven som værdiskaber som ramme for formidlingen i forbindelse med den bygherrebetalte arkæologi. Nationale, regionale og internationale arkæologiske strategier skal implementeres i prioriteringen af formidlingen, så der sikres et globalt udsyn og museet bliver en relevant kulturproducent.
Kulturarvsenhedens formidlingsarbejde
Museum Sydøstdanmarks Kulturarvsenhed formidler den nyeste forskning og viden inden for museets arbejde. Formidlingen skal være lokalt forankret, men skal også fokuseres nationalt og internationalt, når potentialet er til stede. Formidlingen skal altid prioriteres højt, uanset hvilket projekt der arbejdes med inden for indsamling, registrering, bevaring og forskning og vedrører både genstande, metode, fortolkninger, aktiviteter så vel som fortidsminder.
Formidlingen kan ske på mange måder alt efter projektets karakter. Det skal derfor altid overvejes, hvilken formidlingsstrategi, der passer til den enkelte opgave. Formidlingen kan bl.a. ske gennem pressen, foredrag, kulturarvsture, sociale medier, hjemmesider, skoletjeneste, relevante internationale samarbejdspartnere, artikler, monografier, debatindlæg, udstillinger, åbent hus arrangementer mm. Enheden arbejder med at udvikle relevant og debat- og værdiskabende formidling.
Formidlingen er et grundvilkår i hverdagen i Kulturarvsenheden og bør derfor være tilstede i alle lag af enhedens arbejde – fra indsamling og udgravning til forskning. Formidlingen skal ske både til kollegaer, fagfolk og lægfolk og være henvendt lokalt, nationalt og internationalt – alt efter relevans. Formidlingen foregår i relation til museets udstillingssteder, udgravninger, fortidsminder, i landskabet – og ikke mindst der hvor folk færdes; således at forskellige grupper i befolkningen nås og formidlingen kan synliggøre afdelingens mangeartede aktiviteter.
Der skal sikres en god formidling indadtil i organisationen, og relevante afdelinger skal holdes orienterede og indgå i samarbejder. Derved sikres et bredt favnende miljø, der kan nå større dele af befolkningen. Der skal desuden udvikles en procedure omkring pressemeddelelser mv., som indskrives i den arkæologiske praksisvejledning.
Forud for ethvert projekt, undersøgelse og udgravning vurderes formidlingspotentialet. Hvis projektet, undersøgelsen eller udgravningen rummer potentiale bør der skriftligt formuleres en formidlingsstrategi – gerne med inddragelse af kompetencer fra museets forskellige afdelinger og med fokus på satsningsområderne og forskningstemaerne. Desuden skal der sikres en mere aktiv brug af hjemmesider, sociale medier og udstillingsrum i forbindelse med Kulturarvsenhedens arbejde. Efter færdiggørelse af de enkelte projekter skal rapporter og lignende fremadrettet være tilgængelige via museets hjemmeside.
International formidling af afdelingens undersøgelser og forskning bør sikres samtidig med at den lokale forankring sikres, herunder godt samarbejde med amatørarkæologer, foreninger, detektorfolk, kommunerne og øvrige interessenter.
I museets udvikling af egne udstillinger inddrages Kulturarvsenhedens personale og disses kompetencer bruges.
Der skal desuden oprettes et katalog med gode tilbud med ”klassisk formidling” som foredrag og kulturarvsture, der altid kan udbydes af Kulturarvsenheden, som mulig indtægtsdækket virksomhed.
Afdelingernes formidlingsarbejde
Hver af museets afdelinger (hhv. Møn, Næstved, Køge, Holmegaard Værk, Vikingeborgen Borgring og Danmarks Borgcenter i Vordingborg) har en faglig leder eller teamleder, der sørger for, at der er god sammenhæng mellem byens liv og museets udstillinger, formidling, kommunikation, publikumsbetjening, undervisning og frivillige. Den faglige leder har ansvaret for at de tilknyttede flerfaglige teams fungerer. Disse teams består af faginspektører fra Kulturarvsenheden samt medarbejdere knyttet til den daglige drift af den lokale afdeling.
Den faglige leder og det flerfaglige team indstiller forud for et nyt år hvilke udstillinger, undervisningsforløb og formidlingsaktiviteter, der skal tilbydes museernes gæster.
Opbygning af udstillinger, produktion af grafisk materiale og kommunikation på alle platforme sker i tæt samarbejde med museets afdelinger for udstillinger, drift og kommunikation.
Ressourcer
Museets formidlingsindsats bruger Kulturarvsenheden og de enkelte medarbejderes kompetencer i forbindelse med forskellige formidlingstiltag, så der sikres en god tværfaglighed og høj kvalitet af formidling. Kulturarvsenheden sørger for at finde relevante samarbejdspartnere både internt samt i andre institutioner – lokalt, nationalt og internationalt og på tværs af faggrupper – for derved at opnå endnu bedre formidling.