Efterårsferie på Næstved Museum

I efterårsferien på Næstved Museum kan hele familien gå på opdagelse i historien. Der er hyggelige aktiviteter for alle aldre – og børn under 18 år får gratis entré

Dato: 11. oktober - 19. oktober 2025

Tid: 11:00 - 15:00

Sted: Næstved Museum

Pris: Alm. entré - gratis entré for børn

Gå på spændende jagt i Helligåndshusets historiske skatte

Når du besøger Næstved Museum, kan du tage på en spændende opdagelsesrejse i Helligåndshusets mange historiske skatte. Gennem udstillingerne følger du husets udvikling og får indblik i de mennesker, der gennem århundreder har haft deres liv og hverdag her.

Mød blandt andet lægbrødre og munke, som skabte grundlaget for stedet, hør om fattiglemmernes barske liv, oplev fortællinger om huset som sygehus, og kom tættere på dragonerne og de mange andre grupper, der har sat deres præg på bygningen.

Helligåndshusets historie er samtidig et spejl af Næstveds udvikling – fra middelalderens klosterliv til nyere tid – og giver dig et levende indblik i byens fortid

Praktisk info
Adresse: Næstved Museum, Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 11.-19. oktober 2025
Tidspunkt: 11.00 - 15.00*
Pris: Alm. entré - gratis entré for børn

* Den 15. oktober er der åbent fra 10.00-16.00 i forbindelse med Høstmarked

Høstmarked i museumshaven

Året er fuldt af traditioner, og det lille Høstmarked i efterårsferien er en af dem.
Onsdag d.15. oktober kl.10-16 fyldes haven med boder, børneaktiviteter og middelaldermusik.

Mere info følger ... 

Praktisk info
Adresse: Næstved Museum, Helligåndshuset, Ringstedgade 4, 4700 Næstved
Dato: 15. oktober 2025
Tidspunkt: 10.00 - 16.00
Pris: Gratis

Kulturnat Næstved

Ses vi fredag den 06. oktober til Kulturnat Næstved? Langt de fleste aktiviteter og oplevelser både i og omkring Næstved midtby er gratis og kræver ingen tilmelding eller billetter! Vær opmærksom på at der kan være et begrænset antal pladser til de enkelte arrangementer, hvor først-til-mølle-princippet vil være gældende.

Se kalender

Se alle begivenheder på Næstved Museum her.

Velkommen til Næstved Museum

Næstved Museum er oplevelser og historiefortælling for alle aldre - tag familien med og oplev middelalderbyens historiske udvikling.