Rundvisning på udgravning ved Rødegårdsvej, Præstø // 22.08.2025

Kom og hør hvad vi har fundet, når vores arkæologer viser rundt i udgravningerne.

Dato: 22. august 2025

Tid: 15:00 - 16:00

Sted: Museum Sydøstdanmark

Pris: Gratis adgang

Kom og hør om de spændende fund af oldsager fra stenalderen, ildsteder fra bronzealderen samt hustomter og brønde fra jernalderen.
Arkæologerne viser rundt på udgravningen.

Siden foråret har arkæologer fra Museum Sydøstdanmark været i gang på en mark øst for Præstø. Udgravningen er nu næsten afsluttet og arkæologerne kan fortælle om de mange spændende fund. I en mose er der fundet stenøkser, flintredskaber, keramik og knogler fra bondestenalderen (for 6.000-4.000 år siden). I Mosen fandtes også flere brønde med stiger, der formentlig er lavet i jernalderen. Derudover er der udgravet et større område med mere end 300 ildsteder og mange store gruber med keramik fra bronzealderen, samt sporene efter en bebyggelse med et langhus fra jernalderen.

Praktisk info

Dato: 22. august 2025
Tidspunkt: 15.00-16.00, kom gerne lidt før (cirka en times varighed)
Pris: Gratis
Placering: Udgravningen ligger øst for Rødegårdsvej, med adgangsvej mellem Rødegårdsvej 142 og 144, 4720 Præstø
Husk: Praktisk fodtøj, da vi bevæger os over ujævnt terræn.

Rundvisningen er desværre ikke egnet til meget gangbesværede.