Sankt Hans aften // 23.06 2025

Traditionen tro holder Danmarks Borgcenter Sankt Hans på det smukke borgterræn for alle, som har lyst til at markere midsommeren med bål og fællessang.

Dato: 23. juni 2025

Tid: 16:00 - 21:30

Sted: Danmarks Borgcenter

Pris: Gratis

En magisk midsommeraften på Danmarks Borgcenter

Når solen står højt på himlen og dagen er på sit længste, fejrer vi midsommer i Danmark med ild, musik og gamle traditioner. I århundreder har Sankt Hans-bålet brændt for at holde mørkets kræfter på afstand – og stadig samler vi os omkring flammerne i fællesskab og forventning.

Traditionen tro inviterer Danmarks Borgcenter til en stemningsfuld og eventyrlig aften på det historiske borgterræn. Her væves fortid og nutid sammen i en hyldest til midsommerens magi – med levende musik, glade stemmer og flammernes dans mod den lyse aftenhimmel.
Eftermiddagen begynder med dukketeater om jagten på den gyldne gås – et eventyr for hele familien.
Derudover kan børnene går på monsterjagt eller kaste sig ud i middelalderlege.
Når tempoet sænkes, kan du finde ro på skrænten bag museumsbygningen, hvor tapas og forfriskninger nydes med udsigt over voldgraven og søen.
Som mørket falder på, tændes bålet – ledsaget af båltale og musikalske toner fra Mathilde Falch – og midsommereventyret fuldendes i flammernes skær.

Kom og vær med, når vi fejrer Sankt Hans med varme, nærvær og et strejf af magi i Danmarks borgby.

Program

Kl. 16.00: Baren og caféen åbner

Kl. 16.00-21.00: Gåsetårnet er åbent

Kl. 16.00-21.00: Diverse aktiviteter på borgterrænet

Kl. 17.00-17.35: Dukketeater - Jagten på den gyldne gås

Kl. 20.30-20.40: Årets båltale bliver holdt

Kl. 20.40 cirka: Bålet tændes i voldgraven

Kl. 20.45-21.30: Mathilde Falch synger Midsommervisen og egne numre

Kl. 21.30: Baren og caféen lukker

 

Praktisk info

Adresse: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
Mødested: Borgterrænet
Dato og tid: 23.06.25, kl. 16.00 – 22.00
Pris: Gratis

Sankt Hans gennemføres uanset vind og vejr, så længe det vurderes forsvarligt. Husk derfor sko og tøj til lejligheden.

Oplev MONSTER i Gåsetårnet

Besøg Gåsetårnets dybe kældre, skjulte rum og historiske stokværk, hvor fortidens myter og mysterier vækkes til live i udstillingen 'MONSTER', skabt af multikunstneren Shane Brox.

Gennem århundreder har folk troet på monstre, som gemte sig i nattens skygger, i havets dybder og de ukendte egne, hvor fantasien fik frit spil. Monstrene kunne skræmme, skabe frygt og symbolisere det uforståelige i menneskers liv - ligesom Gåsetårnet har stået i 700 år og bevaret historiens gåder.

I udstillingen kan du glæde dig til at møde fascinerende monstre. Fra Den Kærlighedshungrende kæmpeblæksprutte Kraken til Den Frygtindgydende fluesværm Beezlebub, Den Ensomme Drage og mange flere.

 

Praktisk info
Sted:
Gåsetårnet
Dato og tid: 23. juni, kl. 16.00-21.00
Pris: 75 kr.

Foto: Chili Shanell

Foto: Chili Shanell

Børnenes Borgcenter – leg dig tilbage til middelalderen

Træd ind i Børnenes Borgcenter – en spændende rum fyldt med sjove og udfordrende middelalderlege for hele familien!

Her kan børn prøve kræfter med alt fra ridderdueller til balancelege – alt sammen inspireret af livet i middelalderen.

Det er sjovt, lærerigt og perfekt til nysgerrige børn, der gerne vil lege som ægte riddere og borgfrøkener.
Børnenes Borgcenter står klar til at underholde både store og små – kom og vær med!

Praktisk info
Sted:
Container på borgterrænet
Dato og tid: 23. juni, kl. 16.00-21.00
Pris: Gratis

Diverse børne aktiviteter

Monstermysteriet - Er du modig nok til at løse Monstermysteriet

9 små monstre er sluppet ud fra Gåsetårnet og kan ikke finde tilbage igen. Vil du hjælpe med at finde dem?

Hvert monster forsøger så godt som muligt, at beskrive hvor de er og hvad de kan se.
Bag på hver af de 9 monstre er der et ord forklædt som tal, tallene skal oversættes til bogstaver ved hjælp fra alfabetet. Til sidst kan ordene sættes sammen til en sætning.

- Held og lykke!

Praktisk info
Sted:
Borgterrænet
Dato og tid: 23. juni, kl. 16.00-21.00
Pris: Gratis

Dukketeater: Jagten på den gyldne gås

I "Jagten på den gyldne gås" følger vi dukkerne Sigrid og hendes tro væbner, musen Sibba, på en spændende rejse for at finde den forsvundne gyldne gås.
Gåsen, som er afgørende for Kong Valdemars søns bryllupfest, er blevet stjålet, og Sigrid og Sibba må begive sig ud på en farlig færd. Undervejs støder de på væsner fra middelalderens overtro, som både hjælper og udfordrer dem. Men faren lurer hele tiden på deres vej.

Kom selv og se hvad sker, - hvis du tør! 

Den kloge kone Ragnhild fortæller historien med hjælp fra alle hendes dukkevenner.

 

Praktisk info
Sted:
Ved scenen, nede ved søen
Dato og tid: 23. juni, kl. 17.00-17.35
Pris: Gratis

Sankt Hans koncert med Mathilde Falch

Anerkendt sangskriver, musiker og performer Mathilde Falch gæster aftenen og vil med nærvær, spilleglæde og personlige fortællinger skabe en uforglemmelig koncertoplevelse.

Hun indleder med den elskede Midsommervise og fortsætter med udvalgte sange fra sit eget stærke repertoire – alt sammen leveret med både intensitet og humor.

Glæd jer til en stemningsfuld aften under åben himmel.

Praktisk info
Sted:
På scenen, nede ved søen
Dato og tid: 23. juni, kl. 20.45-21.30
Pris: Gratis

Velkommen til Danmarks Borgcenter

Her kan du blive klogere på middelalderens magtfulde konger og dronninger, tage turen i det 36 meter høje Gåsetårn og opleve borgen under belejring, gå på opdagelse på den historiske slotsruin, se arkæologiske fund, besøge den smukke historiske botaniske have og meget mere.

Historiske arrangementer på museerne

Er du klar til flere historiske oplevelser i museernes hyggelige rammer? Så tag et kig i vores aktuelle kalender.

Café Borgen

Nyd en dejlig kop barista kaffe og et stykke kage hos Café Borgen, eller få stillet den lille sult med en lun panini.
Caféen byder på en hyggelig atmosfære, hvor du kan slappe af og nyde et velfortjent pusterum midt i dagens oplevelser.