Fine Detail

Fine Detail sælger smukke håndlavede glasknapper, et helt særligt og sirligt håndværk, som er gået i arv i generationer. Luise Østergaard som står bag Fine Detail, har fået en enestående mulighed for at designe og sælge disse knapper, der er formet og malet i hånden efter gamle europæiske traditioner. I en tid hvor alting går stærkt, ønsker jeg at appellere til fordybelse og sanselighed og glæden ved selv at skabe noget med hænderne, der holder længe. En lille knap har stor effekt. Jeg mener, at den hjemmestrikkede cardigan, den hæklede vest eller den jakke, man har broderet på i måneder, fortjener den ekstra sidste detalje. En rosa knap i glas med en mariehøne, der folder vingerne ud. En blomsterknap med similisten på skulderen af en uldsweater eller en guldknap, der fanger sollyset i et glimt. Hos Fine Detail finder du glasknapper til alle typer og stilarter. Små kuraterede skønheder med stor kraft, knapper fra svundne tider der er den fine detalje på dit håndarbejde.