Valentinsdag på Holmegaard Værk

Dekorér dine egne personlige vaser, glas eller fyrfadsstager med flotte kærlighedsmotiver i anledning af Valentines Day, når Holmegaard Værk giver dig muligheden for at designe og forære den perfekte gave til en, du har kær. Pynt dem med museets store udvalg af fine kærlighedsmotiver eller skab dine egne unikke designs.

Dato: 14. februar 2024

Tid: 10:00 - 17:00

Sted: Holmegaard Værk

Pris: Alm. entré - gratis entré for børn

Design dine egne glas med kærlighed

Dekorér dine egne personlige vaser, glas eller fyrfadsstager med flotte kærlighedsmotiver i anledning af Valentinsdag, når Holmegaard Værk giver dig muligheden for at designe og forære den perfekte gave til en, du har kær. Pynt dem med museets store udvalg af fine kærlighedsmotiver eller skab dine egne unikke designs.

Vores dygtige værter står klar til at hjælpe med at få materialerne til at makke ret og vise dig de sandblæsnings- og graveringsmaskiner, som også bruges ude i glasindustrien.

Praktisk info
Sted: Glasatelieret 
Dato: 10. - 18. februar 2024
Tidspunkt: Alle dage mellem kl. 11.00-15.30

Du får dit værk med hjem med det samme.

Prisen varierer alt afhængig af, hvad du vælger at arbejde med. Pris fra 65 kr.

Støb en kærlighedshistorie i glas

Forestil dig at kunne bevare et øjeblik for evigt - ikke kun i dit hjerte, men som et fysisk kunstværk. Det kan du hele Valentinsdag og resten af uge 7 på Holmegaard Værk, når vores glaspustere står klar til at støbe din hånd i glas.

Resultatet er en skulptur, der er mere end blot et kunstværk - det er en kærlighedshistorie, fyldt med unikke detaljer og træk fra et øjeblik i livet.

Praktisk info
Sted: Glasværkstedet
Dato: 10. - 18. februar 2024
Varighed: 15 min. pr. session (bemærk, at det kun er muligt at bestille 1 billet pr. timeslot)
Pris: 350 kr. pr. person inkl. forsendelse

Det er både muligt at booke tid på forhånd eller ved ankomst. Vi anbefaler, at du booker på forhånd, da vi ikke kan garantere, at vi har ledige tider på dagen.

Når du har fået støbt din hånd, skal dette afspændes i vores ovn i cirka 12 timer. Det er derfor ikke muligt at tage hånden med hjem med det samme. I stedet vil denne efterfølgende blive sendt til den oplyste adresse (oplyses, når billetten købes i "adresse-feltet"). Forventet leveringstid er 7-10 dage.

Minimumsalder: 4 år.

Blæs dit eget glas til én du har kær

Gør glaspusterne kunsten efter og skab dine egne mesterværker i glas, når vi inviterer besøgende til at designe og blæse deres egne drikkeglas.

Under kyndig vejledning af museets dygtige glaspustere vil du give dig i kast med det ældgamle og noble håndværk, når du former og forvandler det brandvarme flydende materiale til et drikkeglas efter eget ønske.

Praktisk info
Sted: Glasværkstedet
Dato: 10. - 18. februar 2024
Varighed: 15 min. pr. session (bemærk, at det kun er muligt at bestille 1 billet pr. timeslot)
Pris: 350 kr. pr. person inkl. forsendelse

Det er både muligt at booke tid på forhånd eller ved ankomst. Vi anbefaler, at du booker på forhånd, da vi ikke kan garantere, at vi har ledige tider på dagen.

Når du har blæst dit drikkeglas, skal dette afspændes i vores ovn i cirka 12 timer. Det er derfor ikke muligt at tage glassene med hjem med det samme. I stedet vil disse efterfølgende blive sendt til den oplyste adresse (oplyses, når billetten købes i "adresse-feltet"). Forventet leveringstid er 7-10 dage.

Minimumsalder: 10 år. Er du under 10 år, er det muligt at få støbt din hånd i glas i stedet for (se beskrivelse nedenfor).

Brandvarm kærlighed i glasværkstedet

Alle dage i vinterferien kan du blive blæst bagover af Holmegaard Værks dygtige glaspustere, når de står klar til at smelte dit hjerte med kærlighed til det ældgamle glashåndværk.

Mærk varmen fra ovnene og oplev, hvordan det brandvarme flydende materiale former og forvandler sig til smukke champagneglas, unikke vaser eller forunderlige glasskulpturer.

Praktisk info
Sted: Glasværkstedet
Dato: 10. - 18. februar 2024
Tidspunkt: 10.00 - 16.00

Glaspusterne holder pause mellem 13.00 og 14.00.

Læs mere om glasværkstedet

Designs med kærlighed til dig

På Holmegaard Værk ligger en designshop i absolut særklasse med hovedvægt på dansk design og kunsthåndværk.

Her finder du et stort og inspirerende udvalg af alt fra unikaværker til kunstindustriprodukter, print og merchandise.

Til Valentinsdag fyldes butikken op med diverse varer i kærlighedens tegn - fra smukke hjerteskåle til hjerteophæng i glas, begge blæst af glaspusterne på museet.

Praktisk info
Sted: Holmegaard Værk
Dato: 10. - 18. februar 2024
Tidspunkt: 10.00 - 17.00
Pris: Gratis adgang til designshoppen