Holmegaard Mose

Holmegaard Mose

Hvis du begiver dig ud i Holmegaard Mose, venter der dig en helt unik naturoplevelse. Følg stierne rundt og tag et kig ned i de sorte huller, der ligger spredt over hele mosen. Disse dybe tørvegrave er sporene efter menneskets udnyttelse af naturen, og at gå mellem de dybe vandgrave midt i den lyse, storslåede natur, giver en dramatisk og uforglemmelig oplevelse i mosen.

Ophold derude skal selvfølgelig foregå med respekt for naturen og den fredede mose. I løbet af forår og sommer vil der blive arrangeret guidede ture i mosen – hold øje med vores begivenheder for at se, hvornår du kan komme med.

Holmegaard Mose er grunden til, at der overhovedet ligger et glasværk her i Fensmark. I et relativt skovfattigt land som Danmark – i hvert fald sammenlignet med Norge og Sverige – var det nemlig den eneste måde at skaffe tilstrækkeligt brændsel til at drive et glasværk i begyndelsen af 1800-tallet. Mosen tilhører Gisselfeld Gods, hvor slægten Danneskiold-Samsøe har boet siden 1700-tallet.

200 år – Fra tørv til olie

I 1823 gjorde lensgreve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe alvor af en ide om at udnytte mosens tørv til brændsel og indsendte en kongelig ansøgning om at åbne et glasværk. Den fik han godkendt, og selv om greven desværre i mellemtiden var død af en lungebetændelse, videreførte hans hustru planerne. Fra 1825, hvor den første glasovn blev tændt, og hundrede år frem forsynede mosen glasværket med brændsel i form af tørv. Også arbejderboligerne i glasbyen blev opvarmet med tørv fra Holmegaard Mose.

I 1924 blev tørvespaderne lagt op på hylden til fordel for træ, kul og senere olie. Men under 2. Verdenskrig betød råvaremanglen, at mosen igen blev livgivende for glasværket. I krigsårene blev der gravet op til 30.000 tons tørv årligt i mosen. I løbet af 1950'erne blev tørvefremstillingen helt standset, og siden 2004 har mosen været fredet.

10.000 års kreativitet

Fortiden er flere gange dukket frem af tørven i Holmegaard Mose. Ingen andre steder i Vest- og Centraleuropa er der fundet så mange og så velbevarede indlandsbopladser fra første halvdel af mellemstenalderen (ca. 9.000 til 6.500 f.Kr.) som her.

Flere steder er der i tørven fundet stenbyggede veje, der muligvis daterer sig til jernalderen. Og fra yngre stenalder og langt ind i jernalderen har man fundet værdifulde gaver til åndelige magter i mosen. Mosens tørvelag rummer også betydelige, men kun lidt udforskede arkæologiske genstande fra senere dele af oldtiden.

I 1944 stødte en tørvegraver på en bunke hasselnøddeskaller, og straks blev der sendt bud efter Nationalmuseet. Tre meter nede i de vandmættede tørvelag fandt Nationalmuseets arkæologer bopladsen 'Holmegaard IV' fra den ældre stenalder. Her er spor af bosættelser med hyttetomter, værksteder til flinthugning, dynger af måltidsrester og kasserede redskaber i træ, ben og hjortetak. Bopladsen er den tidligste, man har fundet fra stenalderen, og den er usædvanlig velbevaret. På bopladsen finder man rester af fire buer. Den ene af dem, Holmegaard-buen, er særligt velbevaret, selvom om den er lavet for omkring 9.000 år siden. Det er den ældste og bedst bevarede bue i verden.