Upcycling giver ny energi til gamle glas

Et glasforløb til 3.- 6. klasse & Udskolingens håndværk og design valgfag

Upcycling giver ny energi til gamle glas

Sted: Holmegaard Værk

Pris: 1.000 kr. pr. klasse (max 28 elever)

Varighed: 2 timer

Et glasforløb til 3.- 6. klasse & Udskolingens håndværk og design valgfag

Gamle glas får ny energi

Vi ser udstillingen FORLADT af Makkerparret Jan Elhøj og Morten Kirckhoff´s mange fantastiske, forunderlige og fascinerende fotografier fra forladte steder rundt om i verden. De tager os med på en fotodokumentarisk rejse til nogle af de steder, som vi mennesker har vendt ryggen.

FORLADT er en undersøgelse af fremskridt, forbrug og forfald. En undersøgelse af hvad der sker, når mennesker ikke længere er tilstede i bygningerne.
Vi lader os inspirere af det forladte og tager glasset, der står forladt bagerst i skabet og aldrig bliver brugt, eller det tomme tomat-sovseglas fra gårsdagens aftensmad, så de ikke ender som forladte, men kommer med ind i fremtiden.

I Museets Glasatelier dekorerer du dit medbragte glas med spændende mønstre, der sandblæses. Dit glas får et nyt udtryk og måske endda en ny funktion. Glasset bliver genbrugt og står nu forrest i skabet eller på dit værelse fyldt med farveblyanter. Upcycling er et positivt svar på samfundets udfordring omkring bæredygtighed.

Booking & Praktisk info

Praktisk info

Eleverne skal have praktisk tøj på, der gerne må udsættes for værkstedsaktiviteter.

Der er under forløbet en pause, mens glassene bliver sandblæst– den bruges på madpakkepause i værkstedet.

Elevernes værker skal fragtes tilbage til skolen – medbring derfor kasser eller lignende.

Har du elever med særlige behov eller udfordringer, og er du i tvivl, om de kan deltage i forløbet? Så husk at fortælle os om det, når du booker - vi ønsker at være museum for alle.

Book dit forløb

Skriv til undervisning@museerne.dk. Oplys, hvem I er, hvilket forløb I ønsker, samt hvilken dato og hvilket tidspunkt I ønsker.

Vi vil hurtigst muligt svare på din henvendelse.

Du modtager herefter en mail, hvor vi beder om nogle oplysninger

Har du elever med særlige behov eller udfordringer, og er du i tvivl, om de kan deltage i forløbet? Husk at fortælle os om det, når du booker. Vi ønsker at være museum for alle.