10.000 års kreativitet på Holmegaard Værk

Fra stenøkse til smartphone

Hvorfor er mennesker kreative? Har vi altid været kreative på samme måde – og hvordan er det med til at sikre vores overlevelse?

Vi har sat en stenalderekspert og en arkitekturprofessor over for hinanden, og i denne udstilling kan du lytte til deres inspirerende samtale om kreativitetens vilkår fra stenalderen til nu.

Samtidig kan du gå på opdagelse i udstillingen, hvor oldtidsfund fra Holmegaard Mose og ikoniske nutidsdesigns møder hinanden – for måske er der ikke 10.000 år mellem designet på en gammel stenøkse og en moderne smartphone …!

Glasværkstedet

Kom helt tæt på livet som glasarbejder, når Holmegaard Værks dygtige glaspustere blæser nyt liv i de gamle glastraditioner.

Glaspusterne kan opleves alle dage fra 10.00 - 16.00.

Glassamlingen

Gør dig klar til at opleve Holmegaard Værk imponerende glassamling bestående af 42.000 stykker unikt Holmegaardglas.

Hebsgaard

Kom med ind i et fantastisk, funklende, glimtende univers af glaskunst, når Per Steen Hebsgaard viser udvalgte værker fra sit mangeårige virke som glarmester med et kunstnerisk tvist.